Hr. Klogemands Malebog om rejsen middelalderen og Grev Rosenknop – Sjov og Læring for Børn (ABC)

Det er en bog fuld af grin, venskab, små fakta og masser af inspiration fra vennerne – hvor hver dag kan blive et eventyr.

Tag dine farveblyanter frem, og gør dig klar til at udforske og farvelægge historien.🌟

HUSK: at du med fordel kan hente hæftet med ALLE vikingtiden lige HER. Så kan du se hvordan de allesammen ser ud inden de smider forklædningen, og bliver til de bogstaver alle børn skal kende.

Husk det behøver ikke være grimt for at være godt!

”Hr. Klogemands malebog #25 – den femogtyvende med rejsen middelalderen og Grev Rosenknop – LIGHT UDGAVE”
Af: © Jacob Christiansen
Udgivet af: © Jacob Christiansen
1. udgave oktober 2025, 1. oplag 2025
Omslag, tekst, tegninger og grafik: Jacob Christiansen
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt i EU (som bog) – ellers udgivet som PDF.
ISBN xxx-xx-xxxxx-xx-x
www.hrklogemand.dk

Kapitel 1 – Kisten i tårnet og Grev Rosenknop

Det regnede på museets sten. Hr. Klogemand, Karla, Anna og Kvik løb indenfor.
“Jeg håber, de har kakao,” sagde Kvik.
“Jeg håber, de har mysterier,” sagde Karla.
Øverst i borgtårnet stod en kæmpe kiste. Den havde støv, jernbånd og runer med tal: 3, 6, 9.
“Tallene vokser med tre,” sagde Kvik. “Næste tal er 12!”
Hr. Klogemand trykkede på 3, 6, 9, 12. Kisten glødede blåt.
Woooosh! Gulvet snurrede, og de fire greb hinandens hænder.
De stod i den samme borg – men nu i middelalderen!
Der var heste, faner og mennesker overalt. Og kisten stod midt på pladsen.
En ridder i kappe råbte så højt han kunne.
“Gør plads for Grev Rosenknop!” råbte en væbner.
“Min hjelm er væk,” sagde Greven. “Uden den kan jeg ikke kæmpe i turneringen i morgen.”
“Vi hjælper!” sagde Hr. Klogemand.
I smedjen fandt de en seddel: 2, 4, 8, 16.
“Det er en geometrisk talrække, hvor man ganger med 2 hver gang,” sagde Hr. Klogemand.
“Næste er 32,” sagde Kvik.
I kiste nummer 32 lå et sølvfjer fra en hjelm. Et spor der ledte til biblioteket.
I biblioteket stod der en gåde i stenen:
“Tre riddere har tilsammen 28 slag.
En er dobbelt så stærk som den midterste.
Den tredje har halvt så meget som den midterste.”
“Den midterste har 8,” sagde Karla. “Så har den stærke 16 og den svage 4. 4 + 8 + 16 = 28.”
En hemmelig dør åbnede sig. Indenfor lå hjelmen!
En lærling trådte frem. “Jeg hedder Runa. Jeg tog den ikke for at stjæle. Jeg ville bare gøre hjelmen stærkere.”
Ved essen viste hun, at stålet holdt til meget varme.
“Du er dygtig,” sagde Hr. Klogemand.
Ved essen viste hun, at stålet holdt til meget varme.
“Du er meget dygtig,” sagde Hr. Klogemand.

Kapitel 2 – Nattens spor
Næste morgen sagde Hr. Klogemand: “Noget passer ikke. Alle døre var låst.”
“Så vi finder spor,” sagde Karla.
I smedjen så de store og små fodspor.
“De store skridt er næsten 2 meter fra hinanden. Det er en voksen,” sagde Hr. Klogemand.
“De små er halv meter. Det er en lærling,” sagde Anna.
“Måske Runa,” sagde Kvik.
I borggården lavede de et skema over de tre tjenere der havde været tæt på hjelmen.
Kun Tjener 3 havde været alene da de spurgte ham.
Han sagde: “Jeg hentede vand… og stoppede ved tårnet.”
De gik hen til tårnet og på tårndøren sad en gåde:
“Kend forskel på hel og halv.”
Tre knapper: 1, ½, 2.
“Klik på ½,” sagde Hr. Klogemand. “Det er forskellen mellem 1 og ½.”
Klik! Døren åbnede.
Indenfor lå der værktøj – og Runas notater:
“Jeg blandede jern og kul i forholdet 3 til 1. Varmede til 900–950 grader.”
“Det er flot regnet,” sagde Karla.
“Lad os vise det til Greven,” sagde Anna.
Grev Rosenknop prøvede hjelmen. Den var stærk.
“Runa, du bliver mester-smed,” sagde Greven.
De fire smilede. Mysteriet var løst – næsten.

Kapitel 3 – Turneringen og tallenes plan
Hele byen var samlet. Flag blafrede. Heste trampede.
“Det handler om ære,” sagde Hr. Klogemand, “og lidt fysik.”
“Min modstander er Baron Blammerbæk,” sagde Greven. “Han er tungere.”
“Så skal du bruge farten,” sagde Hr. Klogemand.
“Banen er 60 meter. Hvis hestene løber 10 meter i sekundet, mødes I efter 3 sekunder.
Start et halvt sekund før – så får du 5 meter forspring.”
Trommerne lød.
“Klar… nu!” råbte Kvik med stopuret.
Grev Rosenknop ramte først. Baronen slingrede. Publikum jublede. Men Greven havde ikke vundet endnu.
“Finalen er Gådeløbet,” sagde Kvik efter at have læst reglerne. “Tre opgaver!”
Greven fik hjælp af de 4 venner.
1) Broen af tal: Træd på felter, der giver 10 i alt.
“3+7, 4+6, 2+8,” sagde Karla. Broen holdt.
2) Trekanternes vægt: Størst vejer 12. Mindst vejer 6 (halvdelen). Den tredje vejer 12 (dobbelt af 6).
“12 + 6 + 12 = 30 kilo,” sagde Anna. Porten åbnede.
3) Soluret: “Når skyggen peger mod 3, er halvdelen af dagen gået.”
“Dagen på solur er 12 timer,” sagde Hr. Klogemand. “Halvdelen er 6. Derfor er svaret 12.”
Fanfarer! Grev Rosenknop vandt.
“Tak for tal-magi,” sagde Greven. “Tak for mod,” sagde Runa.
De fire vinkede. Oppe i tårnet blinkede kisten svagt.

Kapitel 4 – Den fortryllede kode
Aftensolen var rød. Musik lød fra festen.
“Se!” sagde Hr. Klogemand. “Kisten lyser.”
De listede op i tårnet. Kisten glødede blåt. Runer svævede som små stjerner.
På låget stod:
“Fire hoveder tænker som ét.
Løs tre gåder – så åbner vejen hjem.”
Gåde 1 – Mønterne
“Ridderen har 15. Han beholder 2.
13 delt i 3 giver 4 til hver og 1 i overskud.”
Karla trykkede 4. Kisten blinkede som guld.
Gåde 2 – Trekanter
“Én trekant har 3 prikker. To har 6.
Fem trekanter har 5 × 3 = 15.”
Runerne blussede.
Gåde 3 – Tid
“Dagen er 12 timer (fra solopgang til solnedgang).
Kun 1/6 tilbage er 2 timer.
Det er klokken 16.”
Kisten rystede, og en lys spiral snurrede op.
“Alle holder i hånd,” sagde Karla.
“Fire hoveder, én tanke,” sagde Anna.
“Og én mave,” sagde Kvik. “Håber den holder!”
Lyset slugte dem.
Pling! De stod i museets tårn igen. Kisten var lukket.
“Var det rigtigt?” hviskede Anna.
Hr. Klogemand samlede en sølvmønt op med en rose på.
“Ja,” sagde han. “Et tegn fra Grev Rosenknop.”

Kapitel 5 – Hjemme igen
Museet var stille. Regnen dryppede.
“Vi er hjemme,” sagde Karla.
“Min mave er også hjemme,” sagde Kvik og grinede.
I caféen stod uret stadig på 13:15.
“Så gik der ingen tid her,” sagde Anna.
“Sådan er tidsrejser nogle gange,” sagde Hr. Klogemand.
De drak kakao. Mønten blinkede i lyset.
“Historie og tal hænger sammen,” sagde Hr. Klogemand.
“Og Runa viste, at piger også kan smede,” sagde Karla.
“Og at mad i middelalderen smager godt,” sagde Kvik.
Næste dag i skolen handlede timen om brøker.
“En kage delt i 4,” sagde læreren.
“En fjerdedel,” svarede Kvik. “Medmindre der er en ridder. Så tager han to stykker.”
Alle lo.
På vejen hjem så de et blåt glimt i tårnvinduet.
“Så du det?” spurgte Karla.
“Nej,” sagde Hr. Klogemand – og smilede.
“Tror du, der er flere gåder?” spurgte Anna.
“Altid,” sagde han. “Historien er et puslespil. Matematik er reglerne, der hjælper os.”
Om aftenen skrev Hr. Klogemand i sin notesbog:
“Logik bygger broer mellem tider.
Mod er at tænke klart.
Nysgerrighed og venskeb er stærkere end en rustning.”
Mønten glimtede. Bogstavet R lignede et K et øjeblik.
“K for Klogemand. Eller Karla. Eller Kvik,” hviskede han.
Det havde været en god dag med vennerne.

Guide til Middelalderen i Danmark
Hr. Klogemands Rejseguide til Middelalderen i Danmark

1. Middelaldercentret – Nykøbing Falster
Her kan du se, hvordan livet var for 600 år siden – helt uden elektricitet, biler og mobiltelefoner!
Ridderne kæmper på ægte heste, og smeden hamrer jern, så gnisterne flyver.
Du kan prøve bueskydning, se eksperimenter med gamle maskiner og spise mad, som i 1400-tallet.
Hr. Klogemand elsker stedet, fordi alt er bygget præcis som dengang – ingen snyd med moderne værktøj!
Karla siger, at det lugter lidt af røg og eventyr på samme tid.

2. Spøttrup Borg – Salling
Her kan du gå over den gamle voldgrav og ind bag Danmarks tykkeste borgmure.
Inde i de mørke sale boede riddere og adelige, mens fjender forsøgte at storme borgen.
Hvis du lytter godt efter, kan du måske høre ekkoet fra en rustning eller et sværdslag.
Kvik elsker at udforske de hemmelige trapper og skjulte kældre.
Hr. Klogemand siger, at Spøttrup er som et levende matematikstykke – bygget i perfekt balance!

3. Nyborg Slot – Fyn
I middelalderen var Nyborg hele Danmarks magtcentrum – her holdt kongen møder og fester.
Du kan gå rundt i de gamle sale og se, hvordan rigsrådet planlagde landets love.
Karla forestiller sig altid, at hun er kongens rådgiver, mens Anna tegner de smukke våbenskjolde.
Hr. Klogemand siger, at slottet var som datidens Christiansborg – bare med mere rust og mindre Wi-Fi.
Når du står i slotsgården, kan du næsten høre klangen af lanser og hestehove.

4. Kalø Slotsruin – Djursland
Kalø ligger ude i vandet og er kun forbundet til land med en lang, snoet stenvej.
Det var et fange-slot, og selv konger har siddet fanget her – blandt andet Gustav Vasa fra Sverige!
Anna siger, det føles som at gå ind i et eventyr, når man går over den gamle vej.
Hr. Klogemand elsker stedet, fordi man kan regne på tidevandet og finde ud af, hvornår stenene blev lagt.
Kvik mener, at Kalø er beviset på, at middelalderens mennesker var både stærke og smarte.

5. Koldinghus – Kolding
Her mødtes konger, riddere og adelsmænd for at planlægge Danmarks fremtid.
I dag kan du se rustninger, våben og de gamle sale, hvor hoffet holdt store fester.
Karla synes, det bedste er at stå i tårnet og kigge ud over hele byen.
Hr. Klogemand forklarer, at slottet viser, hvordan man kunne bygge højt og sikkert med de rette vinkler.
Og Kvik… han leder stadig efter hemmelige rum, hvor de gemte kagerne!

6. Ribe Domkirke & Middelalderby – Ribe
Ribe er Danmarks ældste by – og man kan stadig gå på de små brostensgader fra middelalderen.
Domkirken er kæmpestor og fyldt med farvede vinduer, hvor sollyset danser.
Hr. Klogemand elsker at tælle sten og se, hvordan arkitekturen følger geometriske mønstre.
Anna siger, at man næsten kan høre klokkerne fortælle historier fra fortiden.
Og Kvik mener, at Ribe må have været middelalderens svar på en travl storby.

7. Borreby Herreborg – Skælskør
En ægte herregård fra 1500-tallet omgivet af voldgrav og gamle træer.
Der bliver fortalt historier om spøgelser og hemmelige tunneler under jorden.
Karla og Anna synes, stedet føles som et eventyrslot – både smukt og lidt uhyggeligt.
Hr. Klogemand siger, at bygningen er et perfekt eksempel på renæssancens matematik og symmetri.
Kvik siger, han mest husker de mange trapper – og lyden af sine egne skridt i gangene!

8. Esrum Kloster – Nordsjælland
Engang levede her cisterciensermunke, som bad, skrev og dyrkede jorden.
I dag kan du se, hvordan klosterlivet var – med urter, mad og stilhed som en del af hverdagen.
Hr. Klogemand elsker klosterets matematiske orden – alt er bygget i præcise mål.
Anna blev fascineret af, at munkene lavede deres egne bøger og medicin.
Karla siger, at stilheden der føles som en pause midt i tiden.

9. Øm Kloster Museum – Skanderborg
Her ligger ruinerne af et gammelt kloster omgivet af søer og skov.
Museet viser, hvordan munkene brugte logik og naturvidenskab til at forstå verden.
Hr. Klogemand siger, at munkene var middelalderens forskere – bare med kapper i stedet for kitler.
Kvik synes, det var sejt, at de lavede urter og medicin, længe før der fandtes apoteker.
Og Karla elsker, at man kan gå på stierne, hvor de engang vandrede i stilhed.

10. Hammershus – Bornholm
Højt oppe på klipperne ligger Nordens største borgruin med udsigt over havet.
Det var en kampplads mellem konger, bisper og oprørere – og måske en smugler eller to.
Hr. Klogemand bruger udsigten til at forklare perspektiv og geometri.
Anna elsker at tegne de gamle tårne, mens vinden rusker i håret.
Kvik siger, at Hammershus føles som toppen af Danmark – både i højde og historie.

Facts om Middelalderen
Hvad var middelalderen?

Middelalderen i Danmark varede i omkring 600 år – fra cirka år 1050 til 1536.
Det var tiden efter vikingetiden og før renæssancen.
I begyndelsen byggede man borge, kirker og klostre. Senere kom byer, handel og skoler.
Middelalderen sluttede, da Danmark fik en ny religion og ny måde at styre landet på.

Hvem var konger i middelalderen?

Der var mange konger, men her er nogle af de vigtigste:
Svend Estridsen (1047–1076) – gjorde Danmark kristent efter vikingetiden.
Valdemar den Store (1157–1182) – byggede borge og gjorde landet stærkt.
Valdemar Sejr (1202–1241) – førte krig og lavede Jyske Lov, Danmarks første store lovbog.
Valdemar Atterdag (1340–1375) – samlede Danmark igen efter mange års kaos.
Margrete I (1375–1412) – samlede hele Norden under ét rige, kaldet Kalmarunionen.

Hvad skete der i Danmark?

Danmark blev kristent – kirker og klostre blev bygget over hele landet.
Landet blev styret af konger og adelige, mens bønderne arbejdede på jorden.
Man byggede store stenslotte og katedraler som Ribe Domkirke og Roskilde Domkirke.
Der opstod byer som København, Odense, Viborg og Ribe.
Der blev handlet varer som salt, fisk, tøj og jern – især i Hansestæderne.

Krige og riddere

Middelalderen var også en tid med krige og riddere.
Riddere var adelige soldater, der kæmpede for kongen. De trænede på hest og bar tunge rustninger.
Mange krige handlede om magt og grænser – fx mod tyskerne i syd eller Sverige i øst.
Men ridderne kæmpede også for ære, som i Grev Rosenknops turnering i Hr. Klogemands eventyr!

Byer og handel

I begyndelsen boede de fleste på landet, men i slutningen af middelalderen voksede byerne.
Der kom markeder, rådhuse og håndværkere – bager, smed, skrædder og købmand.
Varer kom med skibe fra hele Østersøen. Man byttede salt, fisk og tøj.
Mønter blev brugt som penge – ikke kister fyldt med guld, som i eventyr!

Kirken og troen

Kirken havde stor magt i middelalderen.
Folk gik i kirke hver søndag og bad til Gud, og præsterne bestemte meget.
Der blev bygget over 1.800 kirker i Danmark!
Munkene skrev bøger i klostrene, og nogle lavede de første skoler.
I 1536 kom Reformationen, hvor Danmark blev protestantisk – og middelalderen sluttede

Den Sorte Død

I år 1349 ramte Danmark en frygtelig sygdom kaldet Den Sorte Død – pest.
Den kom med skibe fra udlandet og gjorde mange mennesker syge.
Over halvdelen af Danmarks befolkning døde.
Bønderne blev færre, og mange byer blev næsten tomme.
Efter pesten begyndte samfundet at forandre sig – man måtte finde nye måder at leve på.

Borge og byggeri

De fleste borge blev bygget i 1200- og 1300-tallet.
De blev lavet af store sten og havde tårne, voldgrave og mure.
Inde i borgen boede en herremand, riddere og tjenestefolk.
En borg var både et hjem og et forsvar.
Kendte danske borge fra middelalderen er fx Spøttrup Borg, Nyborg Slot og Koldinghus.

Skrift og lærdom

I begyndelsen kunne kun præster og munke læse og skrive.
De skrev på pergament (dyreskind) med blæk.
Senere begyndte flere at lære bogstaver og tal.
Børn gik ikke i skole som i dag, men lærte ved at arbejde – fx som lærlinge hos smeden.
Omkring år 1450 kom bogtrykkerkunsten, så man kunne lave flere bøger hurtigere.