Beskrivelse

Historiebog med fantastiske faktafantasier om Antwerpen, diamanter og koder for børn: Perfekt Til Børn i Alderen 7-10 År

💎 Hr. Klogemands historiebøger #1 – Antwerpen-mysteriet: Diamanten der forsvandt – (LIGHT UDGAVE) – Sjov og Læring for Børn 💎

Er du på udkig efter en sjov og lærerig historiebog (LIGHT UDGAVE) til dit barn? “Hr. Klogemands historiebøger #1 – Antwerpen-mysteriet: Diamanten der forsvandt – (LIGHT UDGAVE)” for børn er den perfekte løsning! Denne unikke historiebog kombinerer kreativ farvelægning, de 120 ord, matematik, tabeller samt historier om vennerne Hr. Klogemand, Karla, Anna og Kvik der tager en tur ud i verden. Denne gang er de taget til Antwerpen i Belgien for at hjælpe politiet.

“Regnen silede ned over brostenene i Antwerpen, da Hr. Klogemand, Kvik, Karla og Anna fulgte deres første spor – en gåde gemt under Brabo-statuen. Jagten førte dem gennem byens gamle gader, hvor de talte vinduessprosser, løste koder og fandt skjulte nøgler.

Ved fiskeboderne lærte de om en diamant kaldet “Klar Tal”, men de opdagede hurtigt, at mænd i sorte frakker fulgte efter dem. For at nå frem før skurkene måtte de bruge matematik, logik og samarbejde.

Til sidst stod de foran en statue med et skjult nøglehul. Bag soklen funklede diamanten – men sejren kom først, da politiet fik fat i gangsterne, takket være børnenes hurtige hoveder.

Antwerpen blev til et eventyr, hvor regn, gåder og venskab viste sig stærkere end nogen skurk.”

Det er en bog fuld af spænding, venskab, små fakta og masser af inspiration fra de 4 venner – hvor hver dag er et eventyr.

Tag dine matematikkundskaber og farveblyanter frem, og gør dig klar til at løse, udforske og farvelægge historien.🌟

Husk det behøver ikke være grimt for at være godt!

”Hr. Klogemands historiebøger #1 – Antwerpen-mysteriet: Diamanten der forsvandt – LIGHT UDGAVE”
Af: © Jacob Christiansen
Udgivet af: © Jacob Christiansen
1. udgave september 2025, 1. oplag 2025
Omslag, tekst, tegninger og grafik: Jacob Christiansen
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt i EU (som bog) – ellers udgivet som PDF.
ISBN xxx-xx-xxxxx-xx-x
www.hrklogemand.dk

LØSNING PÅ OPGAVEN:
Regnen piblede ned over brostenene i Antwerpen, men Kvik løb alligevel, som om solen skinnede. Hans rygsæk hoppede på ryggen, og skoene skvattede gennem små vandpytter. Ved siden af spænede Hr. Klogemand – rødt hår, briller og en sløjfe, der dansede i vinden.

“Vi når det!” råbte Kvik.

“Hvis vi holder hastighed på cirka fire meter i sekundet, så er vi fremme på to minutter,” sagde Hr. Klogemand og smilede. “Det er ren matematik.”

De skulle møde Karla og Anna på Grote Markt. Midt på pladsen stod Brabo-statuen. Den pegede mod himlen, som om den viste vej. Pigerne vinkede allerede.

“Kig!” sagde Karla og pegede på en bænk. “En seddel.”

Anna løftede en lille, våd lap papir. Der stod: “Find huset med fire spidse tage. Tæl antal vinduer undervejs. Læg tallene sammen. Nøglen venter i lygtepæl nummer?”

“En gåde!” sagde Kvik.

Hr. Klogemand kneb øjnene sammen. “Fire spidse tage… det ligner de gamle købmandshuse dérovre.”

De løb hen foran facaderne. Hvert hus havde rækker af vinduer med små sprosser.

“Hvis vi tæller vinduerne i hvert hus og lægger sammen, får vi et tal,” sagde Anna. “Det er måske et lygtepælsnummer.”

De fordelte sig: Karla tog huset yderst til venstre, Kvik det næste, Hr. Klogemand det tredje, Anna det fjerde, og Karla igen det femte.

“Mit hus har 18 vinduer” sagde Karla.

“Mit har 16,” sagde Kvik.

“25,” sagde Hr. Klogemand.

“20,” sagde Anna.

“Mit sidste har 22,” sagde Karla.

“Lad os lægge sammen: 18 + 16 + 25 + 20 + 22 = …” Hr. Klogemand skrev i luften med fingeren. “18 + 16 er 34, plus 25 er 59, plus 20 er 79, plus 22 er 101. Lygtepæl 101!”

De fandt lygtepæl nummer 101 ved en lille sidegade. På siden sad en lille boks med en kode. Over boksen var et mærkat: “3-1-4”.

“Pi!” grinede Kvik. “3,14.”

“Det er nok rækkefølgen til at trykke på de tre knapper her,” sagde Anna og pegede: knap 1, 2 og 3 sad på række.

Hr. Klogemand tænkte kort. “Hvis 3-1-4 er koden, men vi kun har tre knapper, er ‘4’ måske ‘1’ igen – eller et loop. Prøv: 3, 1, 2, 1?” Han rystede på hovedet. “Vent. Der er også en lille fjerde cirkel ridset i metallet.”

Karla strøg en finger hen over metallet. “Ja, der er en skjult knap!” Hun trykkede: 3 → 1 → skjult knap → (intet skete) … “Øh?”

“Prøv at holde den inde,” sagde Kvik. Karla trykkede 3, 1, holdt den skjulte inde i tre sekunder, slap – klik! Boksen sprang op. Inde i lå en sølvfarvet nøgle og endnu en seddel: “Brug nøglen ved fiskeboderne. Spørg en gammel mand efter de klare tal’.”

“Fiskeboderne ligger ved floden,” sagde Anna. “Kom!”

De spænede gennem smalle gader. Regnen duftede af sten og vand. Nede ved floden stod fiskeboderne på rad og række: sild, rejer, røgede makreller. En gammel mand med blåt forklæde stod og fileterede fisk.

“Undskyld,” sagde Karla. “Vi leder efter… de klare tal.”

Manden smilede skævt og tørrede hænderne. “Taler I om diamanten Klar Tal? Hun gemmer sig ikke i fisk.” Han lo, men hans øjne blev alvorlige. “Men nogen andre leder også. Folk i sort tøj. De er ikke søde.”

“Vi har denne nøgle,” sagde Hr. Klogemand og viste den.

“Så er I tæt på,” sagde manden og pegede mod en rød kasse under bordet. “Koden er ‘7-5-3’. Det er primtal. Gode tal.”

Kvik tastede. Kassen åbnede. Indeni lå et kort over Antwerpen – og en ny besked: “Find stedet, hvor gader danner en trekant. Mål siderne: 60 m, 80 m, 100 m. Hvad ser I?”

“Det er ligner næsten en retvinklet trekant,” sagde Hr. Klogemand straks. “3-4-5 forhold. 60-80-100. Den store side er 100 meter – hypotenusen. Hvis vi kan se et hjørne, der matcher, er vi der.”

De fulgte kortet og fandt tre gader, der mødtes skarpt. Regnen var stoppet. Solen brød frem og tørrede stenene i pletter. Midt i trekanten stod en lille statue af en hånd. På soklen var et lille nøglehul.

“Prøv nøglen,” hviskede Anna.

Hr. Klogemand stak nøglen i. Klik. Soklen gled til side. Indeni lå en lille æske med glaslåg. Under glasset funklede en diamant så klar, at lyset dansede på stenene.

“Wow,” sagde Kvik.

“Det må være ‘Klar Tal’,” sagde Karla.

Men en mørk skygge gled hen over dem. En sort bil svingede ind. To mænd i sorte frakker steg ud. “Tak, børn,” sagde den ene med hård stemme. “Vi den fine diamant.”

“Vi har regnet jer ud,” sagde Hr. Klogemand roligt. “I fulgte efter os hele tiden, fordi vi løste gåderne hurtigst. Men I glemte sandsynligheden.”

“Sandsynligheden for hvad?” gryntede den anden.

“For at politiet allerede er på vej,” sagde Anna og løftede mobilen. “Vi tilkaldte dem ved fiskeboderne. I ses på vores kamera.”

Sirener lød længere nede ad gaden. Gangsterne frøs, kiggede på hinanden og styrtede mod bilen. Kvik snuppede æsken, slog låget i og rakte den til fiskemanden, som lige var kommet til. “Den er ikke vores,” sagde Kvik. “Den hører til her.”

Politiet nåede frem, og mændene i sort blev standset. En betjent nikkede til børnene. “Godt arbejde.”

På vej tilbage over pladsen lo de lettet.

“Matematik, kort og en smule mod,” sagde Karla. “Det er en stærk blanding.”

“Og våde sokker,” grinede Kvik og løftede foden. “Det glemmer vi ikke.”

Hr. Klogemand kiggede på Brabo-statuen, der glimtede i solen. “Antwerpen kan lide gåder,” sagde han. “Det kan vi også.”