Hr. Klogemand er et klassisk QUIZ brætspil med tons af trivia fra 12 år og opefter. Det er bygget op omkring de fag, der er obligatoriske i folkeskolen – dansk, matematik, engelsk, historie, geografi, samfundsfag, natur og teknik og valgfag. Men det er blot kategorierne, og det er IKKE et decideret skolespil med eksamens lignende spørgsmål – men viden omkring. Det er skideskægt og kan være pænt uretfærdigt – ligesom mange ting igennem livet. Man kan blive rykket en “klasse”/omgang tilbage, man kan rykke en “klasse” op, man kan spille med og uden karakterer (12 skalaen) osv.
Hr. Klogemand spillet er mere end et quiz spil – det er et læringsspil. Der er den bonus, at til de fleste spørgsmål/svar også indeholder ekstra bonusviden. Det kunne f.eks. være:
“Hvad hedder hovedstaden i Egypten? Hovedstaden og Egyptens største by hedder Kairo. Der er 9,5 mio. indbyggere – og 16,5 mio. hvis man tager hele metroområdet med. BONUS: Kairo er Afrikas folkerigeste og blandt de tyve folkerigeste byer i verden.”
Den ekstra information kan eventuelt bruges til, at svare på et andet spørgsmål – eller blot give ekstra viden. Er den ekstra bonus viden udformet som et spørgsmål, så kan man ved rigtig besvarelse blive rykket et felt frem eller endda en hel omgang.