Hr. Klogemands jule honningkage vendespil – gør det selv print

Det første vendespil er allerede blevet downloaded så serveren sveder, så derfor kommer der endnu en udgave med honningkager. Vendespillet passer til honningskage opgaverne og glædelig jul plakaten. Med andre ord – endnu flere gratis matematikopgaver til print. Det er næsten 100% gør det selv – Hr. Klogemand har lavet spillet, så du skal blot printe det ud. Hvis din printer kan printe duplex (begge sider), så vælger du det. Det giver en fin bagside på alle brikkerne. Kan den ikke, så udskriver du bare side 1, 3 og 5 – og lægger sider tilbage i printeren, og skriver side 2, 4 og 6 ud. Husk at laminere – så holder det meget længere, og kan måske bruges i en anden klasse eller næste år.

Der er 12 forskellige brikker i vendespillet. Og til den opmærksomme downloader, så skal man altså skrive vendespillet ud 2 gange – ellers er det svært, at finde en makker. Husk at downloade plakaten og matematikopgaven med honningkager.